I mine akvareller leger jeg med diffuse baggrunde og distinkte forgrunde, som det kan ses i billederne med de nordiske landskaber. Efterhånden er jeg blevet mere optaget af at skildre folk, figurer og fænomener, som jeg møder og ser dem, hvilket har udviklet sig til hele serier, hvor jeg forfølger en idé eller eksperimenterer med særlige teknikker. F.eks. med fokus på detaljer som hænder eller ben eller med gentagelse af et enkelt motiv i samme billede. Eller med makroforstørrelser af insekter, som pludselig bliver interessante med deres anderledes former og flotte farver. En særlig fascination har jeg af ældre kvinder, Morliller, som jeg har en klar identifikation med! De dukker også op som Havhekse eller som Tidens Kvinder, der viser en stigende bevidsthed om tidens gang i den tredje alder.

I billedkunsten har der altid været stor interesse for at afbilde yngre og modne kvinder, men selvom kvinder generelt lever længere end mænd, ser man ikke mange portrætter af ældre kvinder. Det er paradoksalt, at samtidig med, at vi med årene kan opleve større eksistentiel ro og opfyldelse, har de fleste af os et negativt forhold til de fysiske aldringstegn. Når jeg fokuserer på ældre kvinder med mit kamera, møder jeg en utrolig stor blufærdighed og næsten skam over rynker, kalkunhalse, hængende hudposer og linjer. Det har selvfølgelig noget at gøre med vores kulturs ungdomsdyrkelse, som får mange kvinder til ikke bare at sminke sig yngre og kønnere, men ligefrem få kirurgiske indgreb eller sprøjtet fyldstoffer ind, for at fjerne alt for aldersafslørende spor. Men i virkeligheden er det netop disse spor, som viser noget om det liv, vi har levet og hvem vi faktisk er blevet til. Og det er dem, jeg fokuserer på i mine portrætfotos af ældre kvinder.